Torsdag den 7. august

Store rejsedag: Torsdag morgen forlades Cleethorpes med denne fine skinnebus, der kører til Grimsby og der fra videre via Newark, Peterborough og Norwich til dagens endemål, Great Yarmouth.

På vejen kom tog igennem byen Lincoln med denne flotte katedral knejsende over byen.

Og så oprandt den store dag, hvor jeg tjekkede ind på Fawlty Towers - den er god nok - i Great Yarmouth - vi får se om det kan leve op til navnet...

Dagens kulinariske udfordring købt på promenaden i Yarmouth - cockles (hjertemuslinger) var delikate, mens whelks (konksnegle) ikke var noget særligt.

Først var jeg i tvivl men med brug af Hüttemeier-blikket var der ikke længere tvivl: 2 sorthovede måger på stranden foran mig.

Den ene af mågerne bar en farvering - spændende at finde ud af, hvor den kommer fra. De sidste 30 år er den sorthovede måge gået fra at være en sjælden trækgæst omkring Nordsøen til at være en fåtallig ynglefugl under indvandring - også i Danmark.

Onsdag den 6. august

Det var tidligt op I dag for at nå til Grimsby fish Market kl.6.30, hvor direktør Martyn Boyers tog imod og gav en fin introduction, inden auktionen startede. Anders og Boyers. Det er fiskemarkedet, der stiller faciliteterne til rådighed og sorterer fiskene, mens det er forskellige agenter, der sælger fiskene. Det betyder at der bliver solgt fisk 2-3 steder ad gangen i hallen, så det er med at holde sig til.

Der er meget få aktive fiskere tilbage i Grimsby, så 90% af fiskene bliver transporteret hertil, især fra Island og Norge, men indimellem lander også fiskere. Stort set al fisken går til konsum i England og de to dominerende arter er kuller og torsk – til fish&chips-industrien.

Nogle af de lokale fiskere benytter tiden, hvor de ikke har kvoter eller perioder med dårlige priser til at være vagtskibe ved boreplatformene – derfor har de dette guard-skilt på.

Grimsby Havn domineres af det store tårn, som oprindeligt er bygget for at skabe hydraulisk tryk til at åbne de store sluseporte.

Det er værd at besøge Fishing Heritage Centre, der fortæller om Grimsbys storhedstid som fiskeriby – 1960-erne var det verdens største fiskerihavn med 700 fartøjer – i dag er der 15… Til stedet hører en af de typiske trawlere, Ross Tiger.

Vi fik en grundig og indlevende rundvisning af Ross Tiger's tidligere skippere – han er i øvrigt gift med en dansk kvinde – han tror nok hun kom fra Århus. Der var 15 mand ombord på denne trawler, der fiskede omkring Shetland, Færøerne og Island – indtil torskekrig og kvoter satte en stopper for Grimsbys storhedstid.

Til eftermiddag var der så lavvandet i Cleethorpes at der måtte en dobbelt Hüttemeier til for at få øje på Nordsøen.

Tirsdag den 5. august

Tid til at forlade Berwick – og tage afsked med værtsparret, desværre var Natasha ikke hjemme, men Bob var i Fish&chips-restauranten, som de driver ved siden af deres lille pensionat, Boutique 11B. Bob er i øvrigt tidligere fisker – fra Grimsby, som vi er på vej til. Som han sagde: Da det gik ned i fiskeriet, gik jeg fra at fange fiskene til at tilberede og sælge dem.

På stationen i Berwick hænger dette fine foto, der dokumenterer at der også har været drevet fiskeri på stdet.

Fra Berwick gik det først mod York – på første del af strækningen var der udsigt til Nordsøen.

Undervejs stoppede toget i Newcastle – her har vi lige forladt banegården og kører over floden Tyne med de mange broer.

Sidste stop var endestationen Cleethorpes som er Grimsbys badeby. Sådan ser hjemmegaden ud de næste par dage: Bentley Street.

Mandag den 4. august

Så er det tid til at komme videre - denne gang sydpå fra Edinburgh til Berwick Upon Tweed - Englands nordligste by - på Nordsøkysten. Det er atter med toget mod London's King Cross.

Berwick er en rigtig perle - tænk at man kan finde en by, hvor man konsekvent har bevaret de gamle butiksfacader.

Efter at være blevet installeret på et fint lille hotel, gik turen med bus til Holy Island og Lindisfarne - det første sted, hvor vikingerne landede i England i 793 - i dag er det en af landets største turistattraktioner.

De færreste turister finder ud til nordenden af Lindisfarne, hvor store flokke af gråsæler holder til.

Tilbage igen i Berwick kunne nydes en smuk solnedgang ved den smukke gamle jernbanebro.

Søndag den 3. august

Så var det tid til at tage afsked med Lizzie Cooper, en sød og meget gæstfri vært - her på The Old Bridge Inn, hvor den lokale whisky, Tomatin, smages til.

Fra Aviemore gik det med London-toget til Edinburgh - en tur på 3 timer - en smuk tur, hvor den strækning går gennem Speyside-dalen med fjelde på begge sider. Sidste del af turen går gennem landskaber, der ligner det det østjyske rigtigt meget.

I Edinburgh brugtes eftermiddagen på almindelig sightseing. Første mål var det imponerende Edinburgh Castle, der troner på en klippe over byen - her er der en flot udsigt hele vejen rundt - og atter er der kig til Nordsøen.

Der er festival, så der foregår en hel masse optræden i gaderne.

Fra slotten går The Royal Mile ned til det nuværende kongeslot, Palace of Holyroodhouse.

Det nye skotske parlament er et bevis på at skotterne ikke er nærige - budgettet blev overskredet adskillige gange, inden det var færdige - læg mærke til at bjergene ligger lige uden for byen.

Fredag den 1. og lørdag den 2. august

Fredagens første tur gik til den engelske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB's center ved Loch Garten, hvor det er muligt at følge et fiskeørnepar gennem hele ynglperioden.

Inden for i centret kan man følge aktiviteterne i reden på storskærme - og ellers se udstillingen om fiskeørnens historie i Skotland.

Her sidder fatter nogle få hundrede meter fra reden - han ignorerer de 3 unger, der sidder og tigger om fisk - det er tiden, hvor de skal til at lære at fange fisk, inden trækket går mod Vestafrika.

Her er en af ungerne fanget på overvågningskameraet - den får sig en lur, indtil hovedet falder ned mod brystet - det kender man jo udmærket.

Dagens anden tur gik til Craigellachie Nature Reserve i udkanten af Aviemore - her er det tid til at nyde modne blåbær.

Næsten oppe på toppen fandt jeg gul benbræk - ligesom på Austevoll i Norge.

Fredagens Kirsten Hüttemeier - her med en smuk udsigt over bjergene og dalen med River Spey neden for.

Lørdagens morgenudsigt fra Cairngorm - desværre var det for tåget og med udsigt til regn, droppedes ideen om en vandretur heroppe.

Dagens vandretur var ved Loch An Eilean - her med udsigt til en borgruin - rundt om søen var der bevoksninger med flotte, gamle skotske fyrretræe.

Og så fik jeg den tredje af Skotlands big five: Kronhjort - egern (!) og sæl var på listen - odder og kongeørn mangler.

Dagens orkidé, som vist hedder hvid skrueaks.

Torsdag den 31. juli

Gik fra borde i Aberdeen omkring kl.7 og direkte op til banegård, hvor der var en times venten på toget til Inverness.

Det var midt i myldertiden, men der var styr på det, for de påstigende passagerer fik simpelthen ikke adgang til perronen, før de udstigende var væk. Der var heldigvis også plads til os, selvom vi ikke havde reserveret plads - det koster iøvrigt ikke noget at reservere plads her. Turen til Inverness gik gennem et landskab, der godt kunne minde om det danske - dog var der lige nogle højere bjerge i baggrunden.

Tiden i Inverness blev især fordrevet på det meget hyggelige Victoria Market, hvor alle forretningerne er holdt i gammel stil - og hvor mange kan købe sig en kilt, en sækkepibe eller et våbenskjold med familienavnet på.På billedet ses fiskehandleren, som jeg fik en snak med - han sælger bl.a. kveller, som han får fra Bretagne.

Sidst togtur gik op til Aviemore, hovedbyen for turismen i højlandet - det er en af de hyggeligste togstationer, jeg længe har set - iøvrigt er en del af togscenerne fra Harry Potter-filmene optaget i disse omgivelser - læg mærke til damplokomotivet på den højre perron.

Efter at vi var blevet installeret i B&B hos Lizzie Cooper, gik aftenen med besøg på Old Bridge Inn, hvor de efter aftensmaden var gælisk musik med en 8 udvalgte unge fra lokalområdet, som lige havde spillet til Commonwealth Games, som foregår i øjeblikket. De var meget dygtige og det var meget stemningsfyldt - nu mere bliver det næsten ikke mere skotsk - nåhh, jo, jeg mangler at smage haggis....