onsdag den 6. august 2014

Onsdag den 6. august

Det var tidligt op I dag for at nå til Grimsby fish Market kl.6.30, hvor direktør Martyn Boyers tog imod og gav en fin introduction, inden auktionen startede. Anders og Boyers. Det er fiskemarkedet, der stiller faciliteterne til rådighed og sorterer fiskene, mens det er forskellige agenter, der sælger fiskene. Det betyder at der bliver solgt fisk 2-3 steder ad gangen i hallen, så det er med at holde sig til.
Der er meget få aktive fiskere tilbage i Grimsby, så 90% af fiskene bliver transporteret hertil, især fra Island og Norge, men indimellem lander også fiskere. Stort set al fisken går til konsum i England og de to dominerende arter er kuller og torsk – til fish&chips-industrien.
Nogle af de lokale fiskere benytter tiden, hvor de ikke har kvoter eller perioder med dårlige priser til at være vagtskibe ved boreplatformene – derfor har de dette guard-skilt på.
Grimsby Havn domineres af det store tårn, som oprindeligt er bygget for at skabe hydraulisk tryk til at åbne de store sluseporte.
Det er værd at besøge Fishing Heritage Centre, der fortæller om Grimsbys storhedstid som fiskeriby – 1960-erne var det verdens største fiskerihavn med 700 fartøjer – i dag er der 15… Til stedet hører en af de typiske trawlere, Ross Tiger.
Vi fik en grundig og indlevende rundvisning af Ross Tiger's tidligere skippere – han er i øvrigt gift med en dansk kvinde – han tror nok hun kom fra Århus. Der var 15 mand ombord på denne trawler, der fiskede omkring Shetland, Færøerne og Island – indtil torskekrig og kvoter satte en stopper for Grimsbys storhedstid.
Til eftermiddag var der så lavvandet i Cleethorpes at der måtte en dobbelt Hüttemeier til for at få øje på Nordsøen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar