lørdag den 2. august 2014

Fredag den 1. og lørdag den 2. august

Fredagens første tur gik til den engelske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB's center ved Loch Garten, hvor det er muligt at følge et fiskeørnepar gennem hele ynglperioden.
Inden for i centret kan man følge aktiviteterne i reden på storskærme - og ellers se udstillingen om fiskeørnens historie i Skotland.
Her sidder fatter nogle få hundrede meter fra reden - han ignorerer de 3 unger, der sidder og tigger om fisk - det er tiden, hvor de skal til at lære at fange fisk, inden trækket går mod Vestafrika.
Her er en af ungerne fanget på overvågningskameraet - den får sig en lur, indtil hovedet falder ned mod brystet - det kender man jo udmærket.
Dagens anden tur gik til Craigellachie Nature Reserve i udkanten af Aviemore - her er det tid til at nyde modne blåbær.
Næsten oppe på toppen fandt jeg gul benbræk - ligesom på Austevoll i Norge.
Fredagens Kirsten Hüttemeier - her med en smuk udsigt over bjergene og dalen med River Spey neden for.
Lørdagens morgenudsigt fra Cairngorm - desværre var det for tåget og med udsigt til regn, droppedes ideen om en vandretur heroppe.
Dagens vandretur var ved Loch An Eilean - her med udsigt til en borgruin - rundt om søen var der bevoksninger med flotte, gamle skotske fyrretræe.
Og så fik jeg den tredje af Skotlands big five: Kronhjort - egern (!) og sæl var på listen - odder og kongeørn mangler.
Dagens orkidé, som vist hedder hvid skrueaks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar