søndag den 10. august 2014

Søndag den 10. august

I dag forlod jeg så de britiske øer for at komme tilbage på kontinentet - de hvide klipper ved Dover er grå i regnvejr....
Calais færgehavn i øsende regnvejr. Dagens franske sprogblomst. Jeg spurgte chaufføren på P&O-bussen: When do you leave? Han svarede: Boulogne sur Mer.....
Der var mange, der skulle med toget til Lille.
I Lille skulle jeg skifte til et tog mod Kortrijk i Belgien, men det var med at være kvik, for på den franske side hedder det Courtrai...
Og videre via Brugge, inden jeg planmæssigt landede i Blankenberge på Nordsøkysten på et lille halvsnusket hotel med en halvsur vært.
Og for første gang i mange dage har jeg ikke noget fast program i morgen - jeg tror jeg skal på stranden og soppe, og samle skaller - ødelægge sandslotte - og smage en belgisk øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar