torsdag den 7. august 2014

Torsdag den 7. august

Store rejsedag: Torsdag morgen forlades Cleethorpes med denne fine skinnebus, der kører til Grimsby og der fra videre via Newark, Peterborough og Norwich til dagens endemål, Great Yarmouth.
På vejen kom tog igennem byen Lincoln med denne flotte katedral knejsende over byen.
Og så oprandt den store dag, hvor jeg tjekkede ind på Fawlty Towers - den er god nok - i Great Yarmouth - vi får se om det kan leve op til navnet...
Dagens kulinariske udfordring købt på promenaden i Yarmouth - cockles (hjertemuslinger) var delikate, mens whelks (konksnegle) ikke var noget særligt.
Først var jeg i tvivl men med brug af Hüttemeier-blikket var der ikke længere tvivl: 2 sorthovede måger på stranden foran mig.
Den ene af mågerne bar en farvering - spændende at finde ud af, hvor den kommer fra. De sidste 30 år er den sorthovede måge gået fra at være en sjælden trækgæst omkring Nordsøen til at være en fåtallig ynglefugl under indvandring - også i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar