søndag den 20. juli 2014

Lørdag den 19. juli

Vågnede op til en smuk morgen i Lysekil. På havnen lå denne række af smukke gamle sejlskibe - en anden måde at komme Nordsøen rundt på...
Mit første faglige besøg gik til akvariet Havets Hus, som viser livet i Gullmarsfjorden lige uden for. De har stor succes med halvanden times sælsafarier - det må blive en anden gang...
Til middag gik det videre med tog - i første omgang til Munkedal - strækningen er vist en forsøgsordning, vi kørte os meget forsigtigt....
I Munkedal skiftede jeg til snabbtåget ifrån Stockholm - det kører kun til Strømstad i sommerferieperioden.
Jeg havnede i en kupe for folk med selskapsdjur, heriblandt en ung mor med to aber (drenge), der kravlede rundt i bagagehylden, så jeg fortrak til bistroen, hvor jeg kunne sidde og nyde en kop kaffe og blive betjent af en sød servitrice - se og lær, DSB!
Hvis Lysekil er som Sæby, så er Strømstad ligesom Skagen - fyldt med nordmænd i store både. Der var nu også plads til fiskeriet - og restauranter, der solgte rejer, jomfruhummere og taskekrabber fra Skagerak.
Fra Strømstad gik turen videre til Sandefjord på den anden side af Oslofjorden med MS Bohus, en god, gammel Sessan-færge. I Sandefjord blev jeg modtaget af min første airbnb-vært, Adrone, som kørte mig til huset på den anden side af havnen.

3 kommentarer:

  1. Hej Anders.

    Kan det lade sig gøre at sætte et kort ind på bloggen?

    Hugo

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups. så så lige linket øverst på siden.

      Hugo

      Slet
  2. Fint, Hugo, for så fik jeg også testet at kommentarfunktionen virker - uden selv at skulle prøve ;-)

    SvarSlet