Søndag den 20. juli

Vågnede atter til en smuk morgen. Efter morgenmaden nød jeg udsigten over havnen sammen med min vært, Adrone, som fortalte sin spændende historie. Hun stammer fra Østtyskland, men mødte Øystein i Canada og kom til Norge i 1966. Hun er uddannet lærer, men ville ikke undervise børn, så i mange år har hun taget sig af indvandrere til Norge. I dag laver hun masser af rejser for bobilforeningen (bobil er meget bedre end autocamper), hvor de blandt har taget 30 biler afsted til Polen og Tyskland.

Ved Hvalfangstmuseet blev jeg modtaget af kurator Dag Halvor Børresen, der gav mig en fik introduktion ved museets samle indgangsparti. Museet blev etableret af en stor, lokal hvalfanger, kommandør Christensen, som i 1917 (omkring hvalfangstens storhedstid) lavede en bygning, der var større end rådhuset.

En af de mest imponerende genstande er et skelet fra en finhval, der blev fanget i Skagerak under første verdenskrig - der var fødevaremangel, så der blev iværksat hvalfangst i lokalområdet, bl.a. på finhvaler. Måske er det knogler fra disse dyr, der en gang imellem kommer i fiskernes trawl?

For en gangs skyld ikke en selfie - ved det imponerende hvalmonument, som binder havnen og byen sammen, mødte jeg et par unge ungarere, og så hjalp vi hinanden med at blive foreviget. Over middag var det tid til rejsens nok længste togtur: 10 timer med stop i Drammen, hvor vi kom om bord på endnu et velfungerende tog, der bragte os gennem skovklædte fjelde og gennem åbent land ude på Jæren, inden vi nåede Stavanger ved midnat.