Tirsdag den 29. juli

Dagens tur gik til øen Whalsay øst for Mainland. Det foregår med færge fra Laxo og til Symbister, den eneste by på Whalsay, hvor der bor omkring 1000 mennesker.

Det er næsten som at være hjemme med små joller og store pelagiske både - de mellemstore både, der fanger hvidfisk (bl.a. torskefisk) er til havs.

På kajen mødte jeg Larry Williamson, som er besætningsmedlem på Charisma. Den fisker stort set kun på sild og makrel, mens nogle af de andre store fartøjer også har oparbejdet kvoter på blåhvilling af velcrofisk (boarfish) - en lille fisk, som især fanges omkring Irland og i Kanalen. Nogle af de danske både har også prøvet kræfter med denne lille fisk, der kaldes velcrofisk, da deres store skæl for fiskene til at hænge fast i hinanden.

Larry var så venlig at vise rundt på Charisma - han var iøvrigt velkendt med forholdene i Hirtshals, da han flere gange har været med, når båden skulle males hos Duusgaard. Her fortæller han om Måløy nord for Bergen, hvor de ofte lander fisk.

Fra Whalsay gik vejen langs kysten, hvor disse her spættede sæler var at finde langs vejen - jeg har også spejdet meget efter de kystlevende oddere, men desværre er det ikke lykkedes at se nogen endnu.

Vejen gik også via Scalloway, Shetlands gamle hovedstad - i dag en hyggelig by med et fint museum - ruinen af Scalloway Castle ligger lige ved siden af.

På havnen kom jeg i snak med en af de lokale muslingeopdrættere - han havde lige været ud at hente tonsvis af blåmuslinger, som her dyrkes på tove.

I løbet af eftermiddagen klarede det op, og hjemme igen var det tid til at gå en tur - her ved The Knab, som ligger 5 minutter fra King Harald Street, hvor vi bor. Her tæt på byen flyver suler, mallemukker, topskarver og tejster om ørerne -og en enkelte, stor gråsæl-han plasker rundt mellem klipperne.

Og så blev det altså også tid til at smage den lokale bryg - på bar, ikke pub. Af Shetland Ale var White Wife den bedste.