tirsdag den 22. juli 2014

Tirsdag den 22. juli

Vågnede op til endnu en smuk dag i Stavanger - formiddagen blev brugt på almindelig afslapning - og iagttagelser af, hvor dyr Norge er blevet - det koster 30 norske kroner at komme ind og se domkirken, der er ved at blive restaureret.
Så er dem, der spørger: Jamen, har du ikke fået en øl, mens du er i Stavanger. Svaret er kort og klart: Nej, det må jeg ikke for min religion. Altså, jeg må gerne drikke øl, men jeg må ikke ødsle pengene bort - en øl koster nemt 75 kr. Og maden, ja her er et skilt fra en restaurant - vi lader billedet stå et øjeblik...
Over middag tog jeg på sejltur til Lysefjorden - sammen med turister fra hele verden - også danskere. Flot at se Stavanger fra fjordsiden.
Undervejs kom vi forbi et af Norges mange laksefarme. Det er iøvrigt også i dette farvand at man førhen fangede masser af brislinger til den store hermetikindustri i Stavanger. Der fanges stadig brislinger her, men slet ikke i det omfang som førhen,
Sejlturens endemål er den flotte, 706 meter høje Predikestolen - ses midt i billedet. Jeg lider af moderat højdeskræk, så det passede mig fint at se den fra 5 meters højde over havoverfladen.
Jeg råbte naturligvis derop at de skulle gå væk fra kanten, men jeg tror ikke de hørte det....
Jeg mødte også familien Tellerup fra Horsens: Pigerne Annabella, Cornelia og Cassandra, mor Carina og far Hans Jørgen (HJ) - vi fik en hyggelig snak om klumpfisk, om at være turist i Norge - og i det vejr. Vi brugte selvfølgelig også lejligheden til at forevige hinanden nedenfor Predikestolen.

1 kommentar:

  1. Hej Anders vi er hos nogle venner og har enlig fået INTERNET så vi kan se de fine billeder

    SvarSlet