torsdag den 31. juli 2014

Onsdag den 30. juli

Så er det blevet tid til at sige farvel til vores søde og gæstfrie vært, Caroline Miller på Solheim Guest House i King Harald Street. Stedet kan varmt anbefales, hvis nogen skulle have brug for overnatning i Lerwick.
Inden bilen skulle afleveres, kunne vi lige nå at hilse på vores danske forbindelse, Stewart og Elaine Isbister, lidt længere nede af gaden – Stewarts lillebror, Douglas, er min genbo hjemme i Vestre Bagterp, Hjørring. Stewart har travlt med at løse opgaver med sin katamaranbåd, men i dag var der tid i havn.
En god del af formiddagen blev brugt på Shetland Museum, der på en spændende måde beretter om Shetlands oprindelse og kulturhistorie. En af de mest utrolige historien var om de såkaldte sixareens, seksmands robåde som ofte roedes mere end 100 kilometer til havs for at fiske. Det var lokale rigmænd, der organiserede fiskeriet, men de havde naturligvis folk til at gøre den hårde dele af arbejdet.
Et smut forbi Town Hall, hvor denne smukke mosaik med Lerwicks Byvåben er at finde – måske nogen, kan genkende teksten – Caroline viste ikke, hvad det betød, selvom hun havde set det mange gange – hun havde altid tænkt at det var latin – det er citat fra Jyske Lov: Med lov skal land bygges. Lerwicks byvåben.
Sidst på eftermiddagen var det tid til at gå ombord på MF HRossey, der sejler til Aberdeen, hvor vi lander i morgen ved 7-tiden – på vejen skal vi ind til Kirkwall på Orkney.
Første del af sejladsen gik på østsiden af Mainlands østkyst, indtil vi sejlede forbi Sumburg Head, hvor opholdet på Shetland startede i lørdags.
Denne mallemuk fulgte i færgens kølvand i lang tid – forunderligt at se, hvordan den udnytter slipstrømmen og stort set ikke bruger vingerne – kun for at holde balancen en gang imellem - her med en halvstor boreplat, det er ved at blive bugseret til land.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar