torsdag den 24. juli 2014

Torsdag den 24. juli 2014

Så blev det tid at komme ud og vandre på Nordsøruten - eller Nordsøløypan, som den hedder heroppe. Her på Selbjørn og der to strækninger - jeg valgte at gå på vestvegen fra Stolmebrua og sydpå i et smukt kystlandskab med hedemosestrøg, hvor en del er naurbeskyttelsesområde.
En af områdets karakterfuglen er engpiberen - eller heipiplerke på norsk - som ses og høres overalt - andre ynglefugle er stenpikker, bjergirisk og ravn. Dagens ornitologske overraskelse var dog en tredækker, der lettede 2 meter fra mig i en af de første myrer på strækningen. Selvom området godt kunne ligne en ynglelokalitet, tror jeg snarere der var tale m en fugl på træk. Desuden sås også en enkelt storkjove over havet.
Hedelyng og klokkelyng var allerede i blomst - derudover fandt jeg lobelie i en meget klarvandet så - og denne smukke, gul benbræk, som man også finder i hedemoser i Danmark, hvor den ikke er så almindelig.
Efter et par timers vandring nåede jeg til det sydvestlige hjørne af øen - her var der smuk udsigt over til Stolmen, hvor turen går til i morgen.
Sidst på eftermiddagen skyede det til og det regnede en kort overgang, men det klarede op til aften - det virker ikke som om der er kommet det store vejrskifte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar